fredag den 17. marts 2017

Eforen og Englen


Eforen og Englen, et festlokale og en café, er to steder, hvor jeg kom en del, da jeg boede i Aarhus. Det første sted mødte jeg min mand, det andet deponerede jeg mit studielån. Nu skal jeg skrive om dem begge i projekt Atlas over Aarhus, som er en kortlægning af en by - og af et hjørne af min fortid. Det bliver muntert og minderigt. Læs mere om Altas over Aarhus her

lørdag den 25. februar 2017

Foredrag om noveller, om at debutere og om Nobelprismodtageren Alice Munro

Det sidste års tid har jeg været rundt på mange biblioteker, højskoler og gymnasier for at fortælle om at skrive og debutere og om novellen som genre. I år turnerer jeg desuden med fantastiske Alice Munro og hendes forfatterskab. Læs mere om de tre foredrag herunder.

Alice Munros forfatterskab
Når man læser Alice Munro, bliver man hensat i en tilstand af stille refleksion over mit eget liv: over de beslutninger, man har truffet, over hvad man har gjort og ikke gjort, over det menneske, man er, over udsigten til døden. Ordene er Jonathan Franzens, men de kunne lige så godt være mine – eller andre læsere af Alice Munros forfatterskabs. Men hvad er det, hun kan med sine noveller? Hvad er det, hun i al stil- og beskedenhed gør ved sin læser? Hun skriver insisterende om mennesker og interesserer sig ikke synderligt for det samfund, de befinder sig i – og slet ikke for at tækkes læseren med den store samtidsroman. Hun er blevet i den for mange så svære og lidet kommercielle novelleform. Men hvad er det, som den – og hun – kan sammen?

Småt, men godt. Novellen som genre
Hvad kendetegner en novelle? Hvad kan den, som romanen ikke kan? Og hvorfor er der så mange, der synes, det er svært at læse noveller? Med nedslag i stærke danske repræsentanter for genren, blandt andre Aidt, Nors, Juul, Djørup og Jessen er det nogle af de spørgsmål, der vil blive taget fat på i dette foredrag, hvor jeg også inddrager eksempler fra mit eget forfatterskab, læser højt og fortæller om, hvordan det er at skrive noveller.


Vejen til debuten
Med udgangspunkt i min egen debut og mine egne erfaringer, blandt andet på skrivekurser, vil jeg fortælle om vejen til debuten: Hvordan jeg kom i gang, hvordan min skriveproces ser ud, hvordan jeg skruer en forfatter-hverdag sammen. Og så trækker jeg tungt på min redaktørerfaring fra Gyldendal og min konsulenterfaring fra Rosinante, når jeg giver gode råd til, hvordan man kan komme videre, hvis man selv går rundt med en forfatter i maven.


tirsdag den 7. februar 2017

Brandes-pris og Kritiker-pris

Litteraturkritikernes Lav er i fuld gang med at uddele priser, og Brandes-prisen går i år til Ivar Gjørup for bogen "Platons gåde". Jeg har siddet i udvalget sammen med Mads Rosendahl Thomsen og Klaus Rothstein, og vi begrunder vores valg sådan her: "Ivar Gjørup modtager Georg Brandes-prisen 2016 for "Platons gåde". Bogen er en lærd, original og på en gang udfordrende og velformidlet indføring i Platons liv og værk. Ivar Gjørups samtale på tværs af årtusinder er en hyldest til skriften og litteraturen, samtidig med at den viser, hvor aktuel Platons grundlæggende tanker om et samfunds indretning er i dag. "Platons gåde" dramatiserer den antikke verden og fremstiller den omskiftelighed i Platons verden, der ellers let går tabt på afstand uden at forfalde til forenklinger. Ivar Gjørup er passioneret i sin indstilling, både når det gælder kilder og formidling, og det gør Platons gåde til et unikt værk i dansk litteraturkritik." Desuden er de tre nominerede til Kritiker-prisen nu også offentliggjort, og det er Maja Lucas for romanen "Mor – en historie om blodet"(C&K Forlag), Iben Mondrup for romanen "Karensminde" (Gyldendal) og Rasmus Nikolajsen for digtsamlingen "Tilbage til unaturen" (Samleren).

torsdag den 26. januar 2017

Suresh Rattan: Alder. Tænkepauser 45

Hvis man gerne vil bekræftes i, at alder blot er et tal og ikke betyder alverden, skal man ikke læse Tænkepauser 45. Den fortæller nemlig, at vi topper, når vi er 25 – og egentlig godt kan lægge os til at dø, når vi er 45. I hvert fald biologisk set. Men er 45 år så den rette alder at dø? Darwin ville sige ja, og biogerontologen Suresh Rattan er tilbøjelig til at give ham ret. I hvert fald hvis man udelukkende har de biologiske briller på. Vi topper nemlig, når vi er 25, vi ældes, fra vi er 45, og uanset hvor anstændigt vi forsøger at leve, så bliver vi mindre robuste med alderen. Og alder er og bliver et hardcore biologisk fænomen, skriver biogerontologen Suresh Rattan i denne tænkepause, der ikke er den mest stringente og skarpvinklede i serien. Den flakser en kende i sin blanding af biologi og mytologi i en tone, der er kæk og sine steder virker lidt påtaget. Læs hele anmeldelsen i Kristeligt Dagblad

fredag den 20. januar 2017

Lena Ackebo: Verdens smukkeste mand

Tø søstre, der ellers ikke har alverden til fælles - eller alverden med hinanden at gøre - rejser sammen til Mallorca. Den ene bliver syg, og den anden bliver forelsket. I verdens smukkeste mand, englænderen Albert. Der kan ske så meget på en uge, og det gør der også i denne fine og varme historie om, hvordan kærligheden kan ramme med fuld kraft, når man mindst venter det. 'Verdens smukkeste mand ' udkommer til april, og jeg har oversat den med stor fornøjelse for Lindhardt og Ringhof. Og allerede nu kan man forudbestille den på nettet og sikkert også i de fysiske boghandlere. Læs mere om bogen lige her

tirsdag den 17. januar 2017

Novelle til norske La Granada

Inden jul spurgte det norske tidsskrift La Granada, om jeg ville skrive en novelle til dem. La Granada er et tidsskrift for lyrik og kortprosa, og her i foråret har de et temanummer om smag og lugt. Mit bidrag hedder Østers, og det begynder sådan her.

"De mødte hinanden til en fest i en have. Det var sommer. Hendes hår var lyst af sol, og hun forestillede sig, at det smagte salt. Men det gjorde det ikke. Det vidste hun, for hun havde vasket det.

Da hun var lille, havde hun ikke hørt efter, når hendes mor sagde, at hun skulle. Hun havde stået i bruseren med hovedet uden for strålen, og der var ingen, der opdagede noget, for håret var stadig vådt, når hun kom ud fra badeværelset. Hun lod være med at frisere det, og hun lod det tørre i vinden, og om aftenen, når hun skulle sove, tog hun en lille tot i munden. Mens hun prøvede at falde i søvn, suttede hun på sit salte hår, og hun tænkte på, at hun snart skulle bade igen. Hun ville stå op før de andre og gå til stranden, alene, selv om hun ikke måtte, og hun glædede sig.

Det gjorde hun også nu. Hendes hår hang løst, som det havde gjort dengang, men det var blankt og uden salt. Det havde fået hundrede strøg med børsten, og hun havde sin nye kjole på. Den var kort og sort med lange ærmer og åben fra skulder til håndled, hvor den samlede sig i en bred manchet."

lørdag den 14. januar 2017

Joan Didion

"En af årets helt store læseoplevelser. Joan Didion skriver nemlig også i den dybeste mol skræmmende smukt og ætsende ærligt," skrev jeg i Kristeligt Dagblad i min anmeldelse af Joan Didions 'Blå timer', da den udkom i 2012. Den er en selvstændig efterfølger til den helt igennem eminente erindringsbog 'Et år med magisk tænkning', og jeg læser dem igen og igen. Man er heldig, hvis man har dem til gode - og lige nu kan man endda få 'Et år med magisk tænkning' til en rund tyver i Arnold Busck. Både i butik og på web. Og man kan stadig læse min anmeldelse på Kristeligt Dagblads hjemmeside