tirsdag den 20. september 2016

Tomas Sjödin: Der er så meget vi ikke er nødt til


Hvis du vil gøre et menneske lykkeligt, så giv ham ikke rigdomme, men tag nogle ønsker fra ham. Således skrev Euripides omkring år 400 f.Kr. Og det gælder stadig, hvis man skal tro den svenske præst Tomas Sjödin og hans indsigtsfulde klummer.


Der er mange af os, der har travlt. Vi siger, at vi godt kan lide det, og vi skyder af sted for fulde sejl og spejder efter muligheder. Og der er mange. Så mange, at vi godt kan opgive at udnytte dem alle, uanset hvor meget fart vi har på.

Men farten og mulighederne gør noget ved os, hævder den svenske præst, forfatter og foredragsholder Tomas Sjödin. Han ser en uheldig forskydning fra taknemmelighed over det, vi har fået lov til at opleve, til ærgrelse over det, vi hele tiden går glip af.

Vi behøver dog ikke at ærgre os. Der er nemlig så meget, som vi ikke er nødt til, og vi kan med ro i sindet give os selv nogle flere stille dage, siger Tomas Sjödin, hvis helt egen trossætning lyder: Du behøver ikke slå til. Det er nok, at du er til. Alt ud over det er bonus.

Og hvis man følger Sjödins trossætning, vil man – forhåbentlig – mærke, at begrænsning sagtens kan være noget positivt. Måske endda en befrielse.

Læs hele anmeldelsen i Kristeligt Dagblad

tirsdag den 13. september 2016

Litterær Lounge

Mandag den 26. september er der Litterær Lounge i Aarhus. Mette Østgaard Henriksen og Morten Leth Jacobsen læser op, og det gør jeg også. Da der er begrænset plads, skal man tilmelde sig på camilla@litlounge.dk. Vi har fået lov til at være i Helles lejlighed på Frederiksbjerg, og dagen inden arrangementet, skriver Camilla ud med den præcise adresse. Man kan følge med i Litterær Lounges mange fine arrangementer på Facebook på dette link

mandag den 12. september 2016

Rune Skyum-Nielsen: Jakob var her

Jakob Ejersbo brød sig ikke om alvidende fortællere. Han søgte forfattere, der var loyale over for den person, de havde givet stemme, og det er i den ånd, Rune Skyum-Nielsen har skrevet sin store bog ’Jakob var her. Bogen om Ejersbo’. Rune Skyum-Nielsens afsæt er dybt personligt. Som han skriver: ”Jeg havde følt mig hjemme blandt Jakobs figurer, mærkede en genkendelse helt ind i marven, noget, jeg ikke var vant til.” Han er båret af fascination og af lyst – eller måske snarere trang – til at lære det menneske at kende, som han aldrig mødte i levende live. Det kunne være blevet et alt for privat projekt, hvilket det er lige ved at blive i det ovennævnte afsnit, hvor der er en tendens til, at det bliver for udlæggende og forklarende. Og altså også en kende for privat. Men omvendt tjener det til at vise, hvorfor Rune Skyum-Nielsens metode i resten af bogen forekommer så velvalgt. Store dele af historien om forfatteren Jakob Ejersbo er allerede kendt og fortalt til hudløshed. Det abnorme gennembrud med ’Nordkraft’, det voldsomme sygdomsforløb, den alt for tidlige død og den imponerende posthumt udgivne Afrika-trilogi. Læs hele anmeldelsen på Journalistens hjemmeside

mandag den 5. september 2016

Et nytårsfortsæt og en nat med Nuser

Litteratursiden har spurgt, om jeg vil fortælle, hvordan det er at begynde at skrive, og hvordan det er at debutere. Man kan læse hele artiklen her. Jeg fortæller blandt andet om, hvordan det er at sætte sig over på den anden side af skrivebordet, når man i mange år har været forlagsredaktør - og hvordan bevægelsen fra at læse til at skrive måske ikke er så voldsom endda:

"Som læser kommunikerer man altså med en fantasiverden, som andre har skabt. Som forfatter kommunikerer med sin egen. Men jeg tror, at længslen efter den fiktive verden er den samme. Og måske er der i virkeligheden kortere fra læser til forfatter end fra journalist til forfatter. Som journalist må man gerne være social og udadvendt, man skal skrive i faste formater, forholde sig til fakta og tænke i målgrupper og manchetter. Den slags behøver man ikke som forfatter. Eller som læser, for den sags skyld. For man kan frit forsvinde ind i den fantasiverden, som man har lånt af andre, eller som man selv skriver frem – og den læsende og skrivende fornemmelse af at forsvinde ligner forbløffende meget hinanden: Om man som ung læser går på Sønderboulevard i Skive og ikke ænser naboen, fordi man ikke kan bestemme sig for, om man er mest betaget af Sebastian fra Brideshead eller Tine Brylds Alexander, eller om man voksen forfatter holder for grønt ved Herlev Torv og ikke hører, at de andre dytter, fordi det gamle ægtepar, man har skrevet om hele dagen, men ikke helt har fået krammet på endnu, pludselig kommer gående, lyslevende, forbi på fortovet."

torsdag den 1. september 2016

KulturXpressen: Forfatterens skrivebord

Mit skrivebord var et blandt mange emner, da jeg havde besøg af Mette Camilla Melgaard fra KulturXpressen. Men faktisk er det slet ikke mit eget skrivebord, som jeg sidder og arbejder ved. Det er min datters, som jeg låner, når hun er i skole. Vi talte selvfølgelig også om at skrive, og jeg siger blandt andet: "Det betyder forsvindende lidt, hvor jeg sidder rent fysik. Jeg bliver ikke synderligt forstyrret af, om der er pænt eller grimt omkring mig. Jeg kunne sagtens sidde midt i en masse rod og skrive, der skal bare ikke være andre mennesker der." Læs hele interviewet på Mette Camillas fine blog KulturXpressen

onsdag den 24. august 2016

Læsekredsdag i Herning

Lørdag den 3. september bliver det afholdt læsekredsdag på Herning Bibliotek. Her kan man komme og få gode råd, hvis man gerne vil være med i en læsekreds - eller ny inspiration, hvis man allerede er en del af en - og jeg er inviteret til at fortælle om JUBILÆUM og læse op. Og jeg glæder mig!
Læs mere om arrangementet her

søndag den 21. august 2016

Portræt på Forfatterweb

Forfatterweb har lavet et portræt af mig og af Jubilæum. De skriver blandt andet:

"Med fine registreringer og stille antydninger skriver Lotte Kirkeby om det at miste i alle livets aldre. Hverdagen gennemsyrer debuten ”Jubilæum” (2016), men livets ventede og uventede tab bryder med den genkendelige dagligdag og indtager hovedrollen. Der råbes sjældent højt i Kirkebys noveller. Til gengæld får stilheden og en minimalistisk økonomisk brug af ord lov til at fylde siderne."

Hele portrættet kan læses her